Winoto giver dig digital tryghed

DIGITAL TRYGHED

Undgå bøvl i hverdagen

Savner du af og til en ven, du kan ringe til, når it-systemet driller i hverdagen?

Vi kender det allesammen: Pludselig vil pc’en ikke starte. Netværket fungerer ikke, eller det er bare alt for langsomt. E-mails bliver ikke sendt til din indbakke, men ”hænger” i systemet et eller andet sted. Eller serveren står lige pludselig af. Og det sker selvfølgelig altid, når du har allermest travlt!

Den slags skal bare løses – og det klarer Winoto. Enten via en online opkobling eller ved, at vi kommer ud til dig. Så kan du komme videre med dit arbejde, uden mere bøvl og besvær end absolut nødvendigt. Dét er digital tryghed.

 

Mangler du en, der taler it-sprog?

Står du med et større it-projekt, for eksempel hvor I skal have opdateret hele jeres it-løsning?

Så har du måske også oplevet, at det kan være svært at få formuleret, hvad du egentlig har brug for, så it-eksperterne forstår det. Og omvendt, at det kan være lidt af en udfordring at finde hoved og hale i alle de fagudtryk, de potentielle leverandører bruger.

Det oplever du ikke hos Winoto. Vi ved, hvor vigtigt det er at møde vores kunder, lige præcis dér, hvor de er. Så vi leverer digital tryghed i form af, at vi forstår, hvad du har brug for. Og vi forklarer hellere end gerne, hvad det er for en løsning, der kan løse dit og din virksomheds behov. På en måde, der er til at forstå og overskue. Så er du sikker på, at du får det, du har brug for – og at der ikke opstår uforudsete omkostninger.

Digital tryghed og sikkerhed

Backup af kritisk vigtige data. GDPR-loven og sikring af de personfølsomme data. Virusangreb. Og det rigtigt grimme ord: Hackerangreb. Og såmænd også det knap så grimme, men voldsomt irriterende: Spam.

Er du helt sikker på, at jeres it-system er helt opdateret, så dine data er sikkert beskyttet? Og ved du, hvordan du sikrer dig, at hverken du eller dine medarbejdere går i hacker- eller spamfælden?

Hvis ikke, hjælper Winoto med at gennemgå sikkerheden fra ende til anden – og med at få opdateret systemer og processer, så du kan sove trygt om natten. Fordi du ved, at sikkerheden er i top.

Find os på

Erritsø Møllebanke 10
7000 Fredericia

Vi har åbent

Man-Fre: 8 - 16

Kontakt os på

Ring: 76 24 00 56

Send mail: winoto@winoto.dk